Branchens bedste arbejdsplads

Vi har hele tiden fokus på at sætte det stærkeste team

Balancen mellem de faglige og de personlige kvalifikationer er vigtig for os. Det er vigtigt, at vi har en god arbejdsplads, hvor der er plads til humor og en god tone – samtidig med at vi altid leverer et seriøst samarbejde og en høj kvalitet. Derfor kigger vi efter selvstændige tømrere, der kan tænke selv – som stiller store krav til sig selv og til andre og som ikke går på kompromis med kvaliteten – selv når de har det sjovt. Dygtige og effektive medarbejdere sikrer høj faglig kvalitet til en god pris. Det er præcis det, vi står for!

Ledige stillinger

Vores ledige stillinger finder du på Facebook og LinkedIn – så følg os gerne der.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

”Jeg startede som arbejdende byggeleder i sommeren 2018. Men stillingen udviklede sig hurtigt til udelukkende at dreje sig om byggeledelse. 

CP BYG vil udvikling! Derfor er jeg også blevet tilbudt en masse efteruddannelse, som har været med til at dygtiggøre mig og klæde mig godt på til jobbet som leder. Og til min nye funktion som beregner, hvilken jeg tiltræder her i foråret 2021. 

CP BYG er en virksomhed i stadig vækst, og som medarbejder bliver jeg involveret i både små og store beslutninger. Man bliver taget med på råd og der bliver lyttet. En af vores helt store forcer er, at vi er gode til at sparre med hinanden og løfte i flok. Jeg er rigtig glad for at være en del af væksten og for at udvikle mig sammen med CP BYG.”

Jesper Juul

Byggeleder, CP BYG ApS

Vi vil være branchens bedste arbejdsplads

Det hele starter med god ledelse og hos os betyder det frihed under ansvar. Det betyder også, at vi kigger på den enkelte medarbejders kompetencer og styrker – og faglige interesser. Det er med andre ord ikke sådan, at alle arbejder ens og med alle opgaver. Opgaver og teams sammensættes ud fra faglige og personlige kompetencer – det giver faglig stolthed, som afspejles i en høj kvalitet.

Vi har fokus på at skabe stærke teams og langvarige samarbejdsrelationer med vores medarbejdere – og er stolte af at mere end halvdelen af os har +10 års anciennitet.

 

”Da jeg fik muligheden for at komme til CP BYG i starten af 2019, var min stilling nyoprettet, og derfor ikke en funktion virksomheden før havde haft in-house. Jeg havde derfor mine tanker om denne proces med at få dette implementeret i virksomheden, men qua en god leder og gode kollegaer er dette gået over forventning. Via virksomhedens flade struktur er vi alle omstillingsparate og klar til at løbe den ekstra meter for hinanden, samt individuelle meninger og holdninger bliver hørt, og man bliver inddraget i små som store beslutninger. Dette er med til at gøre hverdagen spændende og udfordrende – hvilket for mig er vigtigt.

 Der er en god stemning mellem kollegaer, hvor der både kan snakkes personligt og professionelt – hvilket er med til at gøre virksomheden til en god arbejdsplads.”

Marco Snedevind

Tilbudsleder, CP BYG ApS

 ”Jeg bliver inddraget tidligt i byggeprocessen og det gør, at jeg kan se helheden i det enkelte byggeri og dermed har et godt overblik på pladsen. Min faglighed er vigtig for CP BYG – her er man ikke ”bare arme og ben”. Og tro mig – jeg kan godt tage højrøstede faglige diskussioner med både CP og byggelederne – men det er en af grundene til, at jeg har været her i mere end 10 år – at kvaliteten og fagligheden er vigtig!

 Det er en superprofessionel arbejdsplads, hvor der er ”styr på tingene”. På fællesmøderne bliver vi alle informeret om, hvordan virksomheden klarer sig og hvad vi kan forvente os af de næste måneder. Det giver ro på at vide, vi gør det godt, og at vi har gode nye opgaver på vej ind.

 Det, at vi bliver involveret, giver et rigtigt godt sammenhold. Det kan man også mærke i hverdagen, hvor ”et ord er et ord” – både os tømrere imellem, men også i samarbejdet med CP og de andre på kontoret.  Det er tillid under ansvar, som går begge veje. Det gør, at jeg selv kan styre og planlægge arbejdet på byggepladserne selv. Det er nok i virkeligheden det, jeg synes, er det bedste, ved at være ansat hos CP BYG.”

Ulrik Due Guldfeldt

Tømrer, CP BYG ApS

Kontakt os

62 69 14 26

ps@cpbyg.dk